Om mig

 

Hej! Tak fordi du har valgt at kigge forbi. Som du nok allerede har luret er mit navn Alexandra. Jeg er 23 år, og gift med Daniel, som egentlig altid går under sit efternavn Kirk. (Det helt mærkeligt at kalde ham Daniel..) Sådan vil du også læse ham tiltalt i mine indlæg. Vi har været gift siden ’14 og kærester siden ’09. Sammen har vi to lækre, lækre børn. En dejlig dreng fra Maj ’16, som hedder Viktor. Går også under kælenavnet Viggo. Vi har også en dejlig pige fra Maj ’14, som hedder Jasmin. Går også under navnet Jasser. Når jeg ikke er på barsel (som jeg er pt) studerer jeg til pædagog. Alligevel er drømmen udelukkende at være selvstændig og kunne leve af det. Den del arbejder vi på! Det var bl.a. årsagen til, at jeg under min første barsel, valgte at oprette min virksomhed Home by K, hvor jeg hovedsagligt sælger mine egne plakater. Under min anden barsel valgte jeg begive mig i kast med endnu en ting. Jeg blev nemlig Forever Business Owner, hvilket vil sige, at jeg forhandler en masse lækre aloe vera produkter som jeg selv er ret pjattet med! Som i måske kan fornemme, har jeg svært ved at sidde stille, og elsker at have gang i projekter, og jeg skal ikke kunne udelukke at jeg komme til at kaste mig ud i flere projekter i fremtiden – det håber jeg i hvert fald! 

Jeg elsker mit liv som mor, kone og iværksætter – tak fordi du læser med!