Familielivet, Mit lille madunivers

Mad til mor og baby

 

I mandags blev Jasmin 4 måneder gammel – wow, tiden flyver! Jeg synes jo det var lige her forleden jeg lå med veer, og bare ville have hende ud! Men, nu er hun blevet 4 måneder, og den sidste lille måneds tid har hun været ret interesseret i vores andres mad. Det var lige før man fik dårlig samvittighed af at sidde og spise foran hende, for hun var tydeligvis meget interesseret. Derfor er hun nu begyndt at få mos, som jeg selv har lavet. Mosen er lavet ud af 1 kg. kartofler, 1 broccolihoved og ca. 10 gulerødder. Jeg skrællede kartofler og gulerødder og skar dem i mindre stykker sammen med broccoli, og kogte det hele sammen. Derefter fik det en tur i blenderen, og så var det klar til at blive puttet i de små bøtter. Når de optøs tilsættes modermælk eller modermælkserstatning. Der blev til 25 portioner á ca. 70 ml som er blevet gemt i fryseren. Jeg er egentlig ikke helt sikker på om hun kan lide det – hendes ansigtsudtryk viser det ikke, men hun spiser det da.. 

Beholderne købte jeg dengang jeg lavede mos til Viktor. Det ser ikke ud til at de har dem mere, men de har til gengæld nogle andre fine bøtter, som du kan se her.

 

Min frokost bestod i dag af en lækker smoothiebowl. Til enten morgenmad eller frokost, bruger jeg ofte min Forever Ultra Shake som er et erstatningsmåltid. Jeg kan dog godt lide at lave forskellige variationer med den, og i dag blev det derfor til en smoothiebowl med frosne jordbær, i stedet for en traditionel shake. Der er kun fantasien der sætter grænser, og jeg eksperimenter derfor ofte med nye smage, så det ikke bliver for ensformigt. Bonus tip: Forever Ultra med chokoladesmag, blendet med en banan og peanutbutter smager himmelsk!!

Indlægget indeholder affiliate links

 

 

Forrige Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar