Mit lille madunivers

Lækker skinke-porre tærte

 

Allerede den første gang jeg lavede denne tærte var manden helt vild med den. Og jeg må erkende, at jeg også selv er ret pjattet med den. Jeg må dog være ærlig og indrømme at jeg køber en færdiglavet fuldkornsdej. Jeg er typen der (hvad mad angår) springer over hvor gærdet er lavest. Er du helt pjattet med at stå i et køkken kan du sagtens lave dejen selv. Men opskriften her er altså kun på fyldet. I denne tærte er der til to voksne og to børn.

Til fyldet bruges:
5 æg
4 spsk. hytteost
1 pakke skinke
1 porre
Ca. 150 g. champignoner 
Salt og peber

Snit porren og skær champignonerne i stykker. Pisk æg og hytteost sammen, og bland til sidst al fyldet. Vær opmærksom på, at en købt tærtedej skal have 8-15 minutter i ovnen, inden du tager den ud og putter fyld i. Læs derfor altid på pakken inden du går i gang med tærten. Når fyldet er puttet i, skal den have ca. 35 minutter på 180° varmluft. Servér evt. en lækker salat til tærten.

Velbekomme!

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar