Familielivet, Lister, gode råd & guides

Gratis babypakker – find alle startpakkerne her

Som lovet kommer her mit tidligere indlæg fra den gamle blog, hvor i får et overblik over alle de gratis babypakker. 

Som gravid, er der et hav af babypakker man kan få gratis i forskellige butikker. Men oftest kan det være rimelig svært at overskue hvilke butikker man kan få dem i, og hvilke man ikke kan. Jeg har derfor lavet denne liste, over alle de babypakker du kan hente kvit og frit. Jeg fik ikke hentet alle de babypakker som jeg kunne mens jeg var gravid, da jeg netop ikke var helt klar over hvor man kunne få dem. Jeg håber derfor, at denne liste kan være til gavn for andre.


Fakta: 
Tilmeld dig her, og du vil herefter modtage dit værdibevis på sms, som du skal vise når du henter din babypakke i butikken. Pakken har en værdi af 199,-

SuperBrugsen: Denne babypakke er kun gratis hvis du er medlem af COOP. Du tilmelder dig her og modtager herefter en sms med et link til dit værdibevis, som du skal vise sammen med dit COOP-medlemskort. Babypakken har en værdi af 220,- og var helt klart min personlige favoritpakke.

Rema 1000: Denne babypakke har “kun” en værdi af 80,- men til gengæld får du en hel pakke bleer med, i stedet for et par få stykker som i andre startpakker. Du tilmelder dig her. Du skulle gerne modtage en email efterfølgende, men jeg ved, at flere har haft problemer med at de ikke modtog nogen mail (inklusiv mig selv), så hvis det er tilfældet, går du blot ned i den valgte Rema, og forklarer dem, at du ikke modtog din mail. Så plejer man alligevel at få udleveret sin pakke.

Lidl: Du tilmelder dig her og modtager så en bekræftelse på email. Denne email skal printes ud, og vises når du afhenter din babypakke.

Føtex: Her kan du få en lille velkomstgave hvis du er forælder med et barn op til 3 år. Er du gravid får du også babypakken som har en værdi på i alt omkring 119,- Du tilmelder dig her og du vil modtage en email når din pakke er klar til afhentning.

Matas: For at tilmelde dig Club Matas Mamma skal du være medlem af Club Matas. Når du er blevet medlem af Club Matas Mamma, kan du modtage en lille velkomstgave med bl.a. nogle vareprøver på forskellige cremer. Du skal vise dit Club Matas medlemskort når du afhenter din pakke. Tilmeld dig Club Matas Mamma her.

BabySam: Du tilmelder dig deres babypakke her og den skal afhentes inden for tre måneder før termin og tre måneder efter termin. Med denne babypakke får du bl.a. en blespand.

Liberoklubben: Tilmelder du dig Liberoklubben kan du få en gratis blepakke med Libero Touch str. 1 og 2. Når du har tilmeldt dig her modtager du et værdibevis på sms og du kan herefter hente din prøvepakke i Bilka, Føtex, Kvickly eller SuperBrugsen.

Name it: Denne babypakke er ny, og den kan findes her. Du udfylder dine informationer, og kan afhente din pakke i en Name it butik efter eget valg. Ved tilmelding til babypakken, bliver du automatisk meldt ind i Club Name It, hvor du får nyheder om produkter, udsalg og konkurrencer.

PhotoCare: PhotoCare har for nyligt lavet en startpakke, som bl.a. indeholder gavebevis til gratis fotografering i studie, 50 stk. 10×15 billeder m.m. Den har jeg desværre ikke selv nået at have mulighed for at bruge, men i andre kan tilmelde jer den her. Pakken er for gravide eller forælder til et barn på max 6 måneder.

Børneulykkefondens sikkerhedsboks: Når du har født og 9 måneder frem, kan du bestille en sikkerhedsboks og afhente i en BabySam-butik. Boksen kan afhentes fra dit barn er 6 måneder og indtil det er 9 måneder. Bemærk at denne boks kan bestilles af forældre eller bedsteforældre. Når boksen er bestilt, modtager du en kvittering på email. Tidligst 4 uger inden dit barn fylder 6 måneder, modtager du en ny mail, med et certifikat, som du skal vise sammen med dit sygesikringskort, når du afhenter din sikkerhedsboks. Denne pakke fik jeg desværre ikke selv hentet, da jeg ikke var klar over den eksisterede, men jeg kan klart anbefale den, da den bl.a. indeholder 6 måneders gratis børneulykkesforsikring fra Codan forsikring, førstehjælpskit, solskærm til bilen og meget mere. Tilmeld dig sikkerhedsboksen her.

Jeg håber i får gavn af listen, og benytter jer af alle de gratis babypakker man kan få.

 

GemGem

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar